28/11/2017

BEC i førerfeltet blandt danske it-arbejdspladser

BEC er Danmarks mest attraktive arbejdsplads, hvis man vil arbejde i en stor IT-virksomhed, som 100% fokuserer på finans.

BEC ligger højt i endnu en analyse af de mest attraktive danske it-arbejdspladser.

I it-mediet Version2’s nye “IT Company Rank” får BEC en samlet 11.-plads blandt 50 store danske it-virksomheder. BEC ligger højere end lignende it-virksomheder inden for fintech og scorer især højt på ledelse, arbejdspladskultur og balance mellem arbejde/fritid.

“Vi vil gerne være kendt i it-verdenen for vores spændende karrieremuligheder og gode arbejdsvilkår. Derfor er vi glade for at kunne blande os i toppen af Version2’s kåring, og at vi scorer højest blandt de it-virksomheder, som udelukkende arbejder med teknologi til finanssektoren,” siger HR-udviklingsdirektør Lotte Brøndtoft, som har ansat over 150 nye BEC’ere siden nytår.

“Det er super flot, vi scorer så højt. Men det stiller også krav om, at vi forsat værner om BEC’s kultur, lever op til at være en attraktiv arbejdsplads og ikke mindst tager godt imod vores mange nye kolleger,” siger hun.

I en anden nylig analyse af Danmarks mest attraktive it-arbejdspladser var BEC en af årets højdespringere.

logo