BK1Q7325_BEC_1240x698

Rekorddag i BEC

Mandag den 30. september gennemførte BEC flere mobil-/netbank-kald og flere CICS-forretningstransaktioner end nogensinde før. Også peak-rekorden blev slået, da BEC ramte det højeste antal transaktioner nogensinde gennemført i en 10-minutters-periode.

8. oktober 2019 | Nyheder

Den sidste hverdag i september slog BEC’s infrastruktur tre rekorder:

  • 75.074.432 kald (CICS-forretningstransaktioner) på én dag – næsten 5 millioner over BEC’s tidligere rekord.
  • 47.842.833 net-/mobilbank-transaktioner (kald) på ét døgn – 2,6 millioner over BEC’s tidligere rekord.
  • 1900,3 transaktioner i sekundet, da det gik hurtigst (snit målt over 10 minutter) – 175 over BEC’s tidligere rekord.

På mandage og på de sidste hverdage i hvert kvartal er der altid ekstra høj belastning af BEC’s it-løsninger. Derfor var det ikke uventet, at mandag den 30. september ville ligge højt.

At dagen slog alle rekorder, hænger desuden sammen med, at BEC er vokset gennem årene, og at digitaliseringen har grebet om sig, som man tydeligt kan se i grafikken nedenfor.

Grafikken viser transaktionsrekorder siden 2000, så data bag de flade streger i årene efter finanskrisen vil vise færre transaktioner.