
29. november 2019 | Nyheder
BEC har det bedste medarbejderimage blandt de fire danske datacentraler, der leverer it til finanssektoren.
Det viser undersøgelsen Medarbejderimage 2019, der er foretaget af FinansWatch i samarbejde med analysevirksomheden Wilke.
Undersøgelsen er baseret på omkring 3.500 besvarelser fra ansatte i finanssektoren, der har vurderet de største finansvirksomheder som arbejdspladser. Svarene kommer fra respondenter, der kender virksomheden eller er nuværende eller tidligere ansatte.
For nylig gik BEC også frem i tre forskellige undersøgelser af attraktive arbejdspladser fra Version2/Ingeniøren, Universum og Computerworld/Jobindex.