01/09/2019

25 år i BEC

It-arkitekt Brian Gram Davidsen har 25-års jubilæum i BEC den 1. september.

Brian Gram Davidsen har 25-års jubilæum i BEC den 1. september.

Han havde sin første arbejdsdag i BEC den 1. september 1994, hvor han udviklede telefon- og pc-service. Senere har Brian Gram Davidsen været med til at vedligeholde og udvikle fundamentet for BEC’s netbank og bankernes I*net. De seneste par år har han arbejdet med DevOps og OpenShift-platformen.

For Brian Gram Davidsen er BEC kendetegnet ved at være en uformel arbejdsplads, hvor der hele tiden er nye faglige muligheder at udforske.

”BEC er en uformel arbejdsplads, hvor alle snakker med alle. Desuden findes der mange muligheder for at udvikle sig. Jeg har f.eks. arbejdet med både COBOL på mainframe, Java på den distribuerede platform og deploy på servere,” fortæller han.

Privat er Brian Gram Davidsen gift med Ingelise og sammen har de pigerne Amalie og Kathrine på 12 og 8 år. I sin fritid løber Brian trail på Klinten eller udfordrer sig selv til South Coast Ultra-trailløb.

logo