25 år i BEC
Systemkonstruktør Bent P. Svendsen har 25-års jubilæum i BEC den 7. november.
Den 7. november 2019 kan systemkonstruktør Bent P. Svendsen fejre 25-års-jubilæum i BEC.
Han blev i sin tid uddannet som edb-assistent og senere som datamatiker. I dag er Bent P. Svendsen it-udvikler i Capital Markets – Risk & Data. I løbet af sine 25 år i BEC har han siddet med en række forskellige systemer og kodesprog såsom C/C++, Visual Studio, Java, Python og COBOL.
I dag arbejder Bent P. Svendsen med BEC’s prisserver, Market Abuse Regulation, Nasdaq, IDEAS Handelssystem med mere, og han fortæller, at BEC altid har kunnet udfordre ham med faglige, spændende opgaver.
”Der har været tilpas balance mellem mængden af programmerings- og driftsmæssige udfordringer til, at jeg har valgt at blive i BEC i 25 år.”
For Bent P. Svendsen er BEC også kendetegnet ved den gode kantine, og så nyder han sin daglige tur til BEC, som kun er en kort cykel- eller gåtur fra hans bopæl.