25 år i BEC
It-udvikler Henrik P. Hansen har 25-års jubilæum i BEC den 1. februar.
Den 1. februar kan Henrik P. Hansen fejre 25-års jubilæum i BEC. Med en baggrund som datamatiker startede Henrik P. Hansen i BEC med at arbejde på Totalkredits daværende administrative lånesystem og udvikling af 3270-programmer.
Henrik P. Hansen har nydt sit arbejdsliv i BEC, som har budt på mange spændende opgaver og udvikling af nye kompetencer i de forskellige afdelinger, han har befundet sig i.
I dag arbejder Henrik P. Hansen som it-udvikler i Team Rating Data, hvor han beskæftiger sig med dataudtræk og rapportering til Nationalbanken.
Henrik P. Hansen sætter pris på de professionelle og fagligt spændende muligheder, som BEC har budt ham igennem 25 år:
“BEC er en arbejdsplads, hvor jeg føler, man kan udvikle sig, hvis man vil. Jeg har aldrig fået nej til at skifte afdeling, når jeg har haft brug for det. Der er frihed under ansvar og rigtig mange gode og dygtige kolleger.”