Fundament
Business Intelligence Fundament
Business Intelligence fundament (BI) er BEC's platform til rapportering og analyse og benyttes i flere af BEC's Services.
Med BI er det muligt at udsøge, sammenstille, analysere og præsentere data fra forskellige kildesystemer. Herudover gives fundamentale muligheder for distribution af rapporter f.eks. til netværksdrev eller e-mail. Business Intelligence-konceptet er baseret på anvendelse af værktøjer fra Business Objects.
Business Intelligence fundamentet indgår bl.a. i følgende løsninger:
SalgsopfølgningBasel IIHvidvask – overvågningRevisorbesvarelse
For mere information om Business Intelligence Fundament kontakt BEC Salg
e-Boks
Det er muligt at levere mere end 80 forskellige centralt producerede standarduddata i elektronisk form i e-Boks inden for postgrupperne:
KontoÅrsoversigterDepotFondshandelPortefølje
Alle med et validt cpr. nr. kan oprette og modtage post i deres e-Boks. Slutkunden kan tilmelde sig til at modtage elektronisk post fra en række udbydere, fx kommuner og benzinselskaber.
I BEC's Netbank findes link til e-Boks, hvor brugeren ikke vil blive bedt om at logge på e-Boks, når brugeren i forvejen er logget på Netbank.For mere information om e-Boks kontakt BEC Salg
Elektronisk arkiv
Elektronisk arkiv giver pengeinstituttet mulighed for at arkivere og genfinde alle bestilte dokumentationslister og BEC kundeuddata.
Pengeinstituttet definerer selv hvilke uddata, der skal arkiveres, ligesom det selv definerer arkiveringsperioden fra 10 kalenderdage til uendeligt pr. uddata. Med denne service er det fuldt ud muligt at opfylde dansk lovgivning på området.For mere information om Elektronisk arkiv kontakt BEC Salg
VDI-arbejdspladskoncept
BEC's standard arbejdspladskoncept VDI dækker alle komponenter og serviceydelser, der er nødvendige for, at en arbejdsplads kan afvikle forretningsapplikationer, kontorprodukter m.v.
BEC håndterer alle de nødvendige ydelser og komponenter til drift af hovedkontor, filial og hjemmearbejdsplads
Konceptet udbydes til BEC's kunder og omfatter bl.a. drift af:
- VDI infrastruktur, herunder fil-, print og eventuelle applikationsservere
- Netværk- og netværksforbindelser, herunder internet
- Tynde og tykke klienter samt bærbare arbejdspladser
- Windows-administration
- Hardware og periferiudstyr
- Exchange-postkasser med webadgang
- Synkronisering af mail og kalender til mobiltelefoner og pda’er.
BEC's VDI-løsning
VDI - Virtual Desktop Infrastructure - er afvikling af et desktop-styresystem i en virtuel maskine, der kører på en hostet central server eller på decentrale servere. I BEC's VDI-løsning afvikles styresystem og programmer på en central server. VDI ophæver behovet for fysiske pc'ere hos brugerne. Hver bruger får i stedet en tynd klient på størrelse med en madkasse. Styresystem og programmer ligger fysisk på centrale servere i BEC-regi. Herfra modtager den enkelte bruger ved logon sit eget skærmbillede.
Læs, hvordan Arbejdernes Landsbank sparer både penge og tid med VDI For mere information om FDI-arbejdspladskoncept kontakt BEC Salg
Case
Desktop virtualization
I Arbejdernes Landsbank er de begejstrede for BEC's nye arbejdspladskoncept, VDI, som er baseret på desktop virtualization.
Læs mere om VDI

